Velkommen til forlaget 

1stBalconyBooks hjemmeside

Forlagets mission er, at udvikle og udgive kundeservice-undervisningsmateriale til kulturbranchen i et håb om, at kunne bidrage til, at højne den kulturelle oplevelse og økonomien for kultursteder.


Forlaget 1stBalconyBooks er privatejet af forfatter Maria Christensen og blev oprettet i januar 2020 i forbindelse med udgivelsen af bogen "Publikumsservice - en håndbog om at arbejde med kundeservice i kulturbranchen", der udkom i april 2020. I 2021 udgav 1stBalconyBooks yderligere: 1. akt begynder med dig, en guide til kundeservicetræning for foyermedarbejdere, som er et uddrag af bogen Publikumsservice og i 2022 en oversættelse af guiden med titlen "Act 1 opens with you".


Forlaget udgiver desværre ikke eksternt materiale og modtager derfor ikke manuskripter af nogen art!


Om grundlægger og ejer Maria Christensen

.Forfatter Maria Christensen grundlagde i januar 2020 forlaget 1stBalconyBooks i forbindelse med ønsket om selv at udgive sine bøger.

Marias mere end 20 år med arbejde i den danske kulturbranche har bragt hende forbi blandt andet billet- og abonnementssalg, daglig drift og ikke mindst publikumsservice hos kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater, DRs koncertsale, Den Sorte Diamant og Kronborg Slot. Via disse stillinger, der alle har indeholdt arbejdsopgaver med direkte kontakt til publikum, har Maria opbygget stor erfaring og indsigt i publikumsadfærd og -psykologi, deres behov og forventninger. På samme tid har Maria opbygget erfaring med og forståelse for de udfordringer, det skaber for kulturinstitutionerne, når de gerne vil udvikle deres publikumsservices, særligt i en meget travl hverdag og med få ressourcer.


Al den viden og erfaring, Maria har samlet sig, giver hun videre i bøgerne Publikumsservice og 1. akt begynder med dig, i et håb om at give kollegaer i branchen et forspring til deres publikumsservice arbejde.



Udgivelser af forfatter Maria Christensen

og 1stBalconyBooks

Publikumsservice

- en håndbog om at arbejde med

kundeservice i kulturbranchen

Bogen viser, hvordan vejen til sorte tal og trofaste kunder for kultursteder som teatre, musikhuse, biografer og museer også går gennem god publikumsservice. Forfatteren, Maria Christensen, har mere end 20 års erfaring i kulturbranchen, senest som leder for drift og publikumsservice på Kronborg Slot. I bogen Publikumsservice deler hun ud af sin viden og erfaring til alle medarbejdere – fra foyermedarbejdere over teamlerede til chefer, og giver konkrete værktøjer til, hvordan det at arbejde med at opnå god publikumsservice nemt kan lægges ind i de daglige rutiner.

Bogen udkom i april 2020.


Forordet er skrevet af Erik Als, tidl. Vicedirektør for Museer og Slotte, Nationalmuseet.



Bogen forhandles her



1. akt begynder med dig

En guide til

kundeservicetræning for

foyermedarbejdere

Som teamleder i forhuset på et kultursted er tiden knap og opgaverne mange. Samtidig har man ofte personaleansvar for de medarbejdere, der arbejder i foyeren. En personalegruppe hvor udskiftningen kan være stor og ansættelsesperioden kort. Særlig interessant er det samtidig, at netop denne personalegruppe måske er de eneste fra Kulturstedet, der møder publikum i virkeligheden. Hvordan sikre man så samtidig et højt serviceniveau? Det kan denne guide hjælpe med, da den henvender sig præcist til disse foyermedarbejdere og giver dem læring i god kundeservice og vigtigheden af samme.

1. akt af bogen Publikumsservice er her udgivet særskilt så man som teamleder har undervisningsmaterialet om publikumsservice klar, når nye foyermedarbejdere starter. Guiden udkom i august 2021.

.

Forordet er skrevet af Vivienne McKee, Theatre Director,

Actor and Writer, London Toast Theatre.


Guiden forhandles her

Ny udgivelse ude nu


Act 1 opens with you


Efter at have fået flere forespørgsler på en engelsk version af Publikumsservice, er guiden "1. akt begynder med dig", som er et uddrag (1. kapitel) af bogen Publikumsservice, nu oversat til engelsk. Også denne udgivelse er blevet til i tæt samarbejde med virksomheden Skriveværkstedet og deres meget kompetente kreds af fagpersoner.


Glædeligvis har Vivienne Mckee sagt ja til at lade hendes forord fra den danske guide, indgå i denne nye udgivelse også.

Guiden er nu udkommet og man kan klikke på den blå kasse nedenfor

for, at komme til salgssiden på Amazon.



Klik her for Amazons salgsside

Følg med på Facebook

Følg med på Facebook og få løbende uddrag fra bogen, anbefalinger til publikumsservicearbejdet, baggrundsviden og meget mere.



Klik her for at besøge Publikumsservice på Facebook

Kontaktinformation:

Webadresser:

Email-adresser:

Virksomhed:

1stBalconyBooks
v/Maria Christensen

CVR-NR.: 35339884